Henri Nouwen skrev, som om hjertet havde fået en stemme - stille, ærligt og uden maske.
Henri Nouwen var præst, forfatter og sjælesørger, men først og fremmest et menneske, der turde blive stående i sin egen skrøbelighed. Hans citater kredser om ensomhed, længsel, kærlighed og tro, ikke som færdige svar, men som åbne rum.
Hos Nouwen er sårbarhed ikke en mangel, men en adgang. Han skrev om den indre kamp, om at føle sig forkert og alligevel elsket, om at tjene andre uden at miste sig selv. Hans ord taler til dem, der forsøger at leve ærligt i en verden, der ofte kræver det modsatte.
Et Henri Nouwen-citat er som et stille åndedrag midt i støjen. Ikke for at forklare livet, men for at holde os med selskab, mens vi lever det.