Oluf Høst citater

Oluf Høst er en af de stemmer, der minder os om, at naturen taler, hvis vi lytter længe nok. Hans ord er præget af ro og en kunstners blik for lyset, landskabet og de kræfter, der former os indefra. Høst søgte ikke store udsagn, men enkle sandheder, der kunne stå som klipper i stormen. Når vi deler hans citater, deler vi et øjeblik af stilhed og nærvær – en lille åbning ind til naturens egen stemme.

Skolen passede mig aldrig som dreng, jeg blev drevet ud i nature af en indre trang, frydede mig over alle dens luner, folk på kysten var én med den. Dagdrømmer, men i besiddelse af en øm realitetssans, følgen blev, jeg var som et skib i havsnød – kun
Der var hårdt i starten. Jeg forstod, at naturlyrik uden en tidssvarende personlig form til at dække den, ville blive en tragedie.
Det gik op for mig, hvad Cézanne var, nemlig orden i tingene, hos ham fik jeg livsmod ved at forstå, hvordan han logisk byggede alting op, hans modernisme havde så dybt perspektiv, at det blev frelse for sjælen.
Jeg maler for at finde mig selv. For at finde mening i tilværelsen. Jeg leder faktisk min malerkunst efter den tavse guddom i naturen.. det er ikke maleriet, der har gjort mig til maler, det er selve naturen.
Giv mig kostaldens ro, giv mig vindens læ bag en halmstak, giv mig stormen, bruset i gårdens pil .. på Bognemark, der taler jeg min egen uro til ro.
Noter straks din ide op, begynd op billedet, og lad det roligt hænge, rør ved det i særlige øjeblikke, lad det som et foster udvikle sig naturligt og vokse ved din egen erfaring.
Kristusbilleder, der er for portrætterende driver stemning og storhed væk .. kan elske kirken blot for den naturlyrik, der hviler om den.

Ord forbundet med Oluf Høst

citat maler citat maler citat maler citat maler mening med tilværelsen bognemark bornholm citat maler citat maler citat kristusbilleder maler citat maler citat maler citat efter døden maler citat maler citat maler citat maler
At male er at komme i et for-sig-selv-forhold til tilværelsen. Ikke at male billeder til en udstilling.
Male vinternatten med dens tindrende stjerner, at se derop og forsøge at gengive et billede deraf, en evighedslængsel, en trang til at erobre verdensrummet … var ikke stjernehimmelen synlig, troede vi, at vi var det hele og det største.
Efter min død håber jeg på evigt at kunne fornemme suset fra skoven og bruzet fra hav.
Oplevelser kan blive så intense ved farver og lyset at man kalder det mystik.
Nordisk vemod er ikke pessimisme
Jeg giver fanden i hele kunstforvirringen – jeg er naturpsalmist